TOP

Debat: Problemet er ikke, at kulturinstitutionerne ikke har adgang til data, men at de ikke ved, hvordan de skal bruge det

Kommentar: “Jeg har ikke brug for mere data, jeg har brug for at vide, hvordan jeg skal bruge det.”

Sådan lød det fra en deltager til Barc Scandinavias konference den 1. december 2020. Siden er sætningen blevet gentaget – senest ved det summit om kulturdata, som Applaus, Barc Scandinavia og CKI afholdt i april 2021. Sætningen opsummerer på fineste vis udfordringen omkring brugen og behovet for data i kulturinstitutionerne.

I april samlede Applaus, Barc Scandinavia og CKI derfor en række beslutningstagere fra kunst- og kulturverdenen, forskningsverdenen, brancheorganisationer og fonde for sammen at sætte fokus på behovet for data samt nå frem til en måde, hvorpå data kan blive en integreret del af arbejdet på de danske kulturinstitutioner og samtidig understøtte beslutningstagerne i deres arbejde med kulturlivet og deres organisationer.

Data med udgangspunkt i borgere og kulturliv

Det har længe stået klart, at der er behov for en fælles metode for indsamling og præsentation af kulturdata, men den fælles indsats må tage udgangspunkt i kulturbranchens behov for at nå og forstå borgerne. Hvis der ikke tages udgangspunkt i dette behov, vil en samlet datadrevet indsats ikke kunne rykke ved den virkelighed og praksis, der er på kulturinstitutionerne.

En virkelighed, hvor institutionerne har adgang til data, men ikke ved, hvordan de skal arbejde med det strategisk og operativt. En virkelighed, hvor nysgerrigheden og ønsket er der, men indsigten i, hvordan man skal gøre, mangler.

Tages der ikke udgangspunkt i denne virkelighed, så ender data med at oplyse på beslutningstagerniveau, men ikke i de enkelte institutioner, og skellet mellem kulturliv og beslutningstagere vil vokse.

På baggrund af forårets kulturdata-summit har Applaus, Barc og CKI derfor formuleret nogle enkle anbefalinger for det videre arbejde med data i kultursektoren:

1. Forankring af data i ledelsen

Skab en indsats for at forankre data i ledelsen på de enkelte kulturinstitutioner, så data kan bruges som et pejlemærke i beslutningsprocesser. Hvis ikke der i ledelsen er blevet truffet en strategisk beslutning om brugen af data, vil man ikke kunne udnytte det fulde potentiale og viden, der ligger gemt i data.

2. Kompetenceudvikling af medarbejdere

Udsagnet “jeg har ikke brug for mere data, jeg har brug for at vide, hvordan jeg kan bruge det” viser, at der er behov for at kompetenceudvikle medarbejderne på kunst- og kulturinstitutionerne, så de bliver i stand til at arbejde metodisk og strategisk med data i organisationerne.

3. Skab afklaring: Hvad skal data bruges til?

Skal data bruges til at optimere markedsføring, nå ud til flere eller sælge mere? Eller til at nå og forstå nye målgrupper og som konsekvens også tilrette tilbud, oplevelser og produkter?

Alt efter hvad data skal bruges til, kræves der en specifik strategi for, hvordan og hvilken data der skal bruges.

4. Lav analysen

Det er godt at lade sig inspirere af andre, men man kan ikke kopiere andres arbejde/initiativer og forvente at få samme resultat. For at få mest muligt ud af sit data, må den enkelte kunst- og kulturinstitution selv foretage analysen og klargøre, hvordan data bedst understøtter institutionens strategi.

5. Fælles forståelse og sprog på tværs af afdelinger får data til at leve

Skab et fælles sprog på tværs af afdelingerne i den enkelte organisation for at få mest muligt ud af data. Datadrevne beslutninger påvirker alle afdelinger – skab sproget og forståelsen for at skabe de bedste forhold for forandring og forankring af beslutninger i organisationen.

6. Skab en fælles indsamling og deling af data

Skab en fælles metode for indsamling, rensning og præsentation af data på tværs af kilder, brancher og interessenter. Det vil være med til at skabe indsigt og overblik for både kulturinstitutioner og beslutningstagere.

Så derfor: Lad os arbejde videre med data ud fra det fælles behov, der er på tværs af beslutningstagere og kulturliv til at lade borgerne møde kunsten og kulturen. Et behov som tager udgangspunkt i visionen om at lade kunsten være mere for flere.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Lene Struck-Madsen er projektleder hos Applaus, Niels Righolt er administrativ leder hos CKI, og Frederik Fabricius er partner hos BARC Scandinavia.