TOP

Debat: “Hvorfor er der flere erhvervsfolk i hver kulturbestyrelse, men ikke en eneste kunstner i erhvervslivets mange bestyrelser?”

Debat: Peter Mark Lundberg, direktør for Dansk Teater, udtrykker i en artikel i Kulturmonitor den 1. februar ønske om at branchen kommer med i ledelsen af de kunstuddannende institutioner. Han undrer sig over, at de kunstneriske uddannelser ikke har ”samme forankring i virkeligheden som andre uddannelser” (…) Det er fint nok at blive spurgt en gang imellem, men man savner at kunne få lov at tage ansvar, lægge strategi og byde systematisk ind, så der er større agilitet og match mellem udbud og efterspørgelse,” siger han.

Det er helt på sin plads, at ledelsesstrukturer på kunstuddannelsesområdet tages op til kritisk eftersyn. Ved den lejlighed kunne man passende lave et gennemsyn af, hvordan bestyrelser i Danmark generelt sammensættes; det virker tiltrængt. Jeg synes dog, at det er ærgerligt, at Peter Mark Lundberg trods sikkert god vilje, med sit indspark får sat kunstskolerne udenfor virkeligheden. Man har hørt det før: Det virkelige liv begynder først, når studierne er forbi, og man har fået omsat sin læring til et erhverv.

Virkeligheden foregår i branchen, må man forstå, og den vil Peter Mark Lundberg gerne hjælpe uddannelsesverdenen ind i ved at give bestyrelsespladser til branchefolk. Hjælpen handler om at have et bredt blik på branchen og omverdenen og sørge for et match mellem udbud og efterspørgsel.

Jeg kan sagtens forstå, at brancherepræsentanterne har lyst til at hjælpe kunstskolerne med at navigere mere effektivt og målrettet i at uddanne til deres marked. Hjælpe dem til at se branchen og det politiske landskab, den befinder sig i – virkeligheden! – så de kan uddanne kunstnere, der leverer kunst, som passer bedre til det, branchen efterspørger.

“En mere branchenær virkelighed er netop ikke det kunstuddannelserne har brug for”

Jeg er bare ret sikker på, at der ikke vil komme hverken bedre kunstnere eller bedre kunst ud af det. Jeg kender ikke mange kunstnere, der går i gang med en kunstuddannelse for at blive kunstleverandører, men rigtigt mange der brænder for at blive kunstnere.

Uddannelser, ikke bare kunstneriske, har ideelt set altid taget udvikling af nye ideer, metoder, teorier og udtryk alvorligt, og derfor givet disse elementer plads og resurser.  

Kunstuddannelserne skal uddanne kunstnere, der forfølger idéer, ingen andre har haft endnu eller turdet gå efter, og som branchen ikke tør satse på. Som branchen ikke i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Det som branchen lige nu efterspørger, har som regel været en trend i et stykke tid, og er lige om lidt forældet. Derfor er en mere branchenær virkelighed, netop ikke det kunstuddannelserne har brug for.

“En guldgrube af brugbar viden går erhvervslivets næse forbi”

For at afspejle det en kreativ, fremtidsorienteret uddannelse skal kunne, bør nytænkning, kreativitet og fremtidsforankring være tydelig i dens bestyrelsessammensætning. Motto: Vis mig din bestyrelse og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Det vil betyde mere fokus på mangfoldighed på alle parametre i forhold til kompetencer, køn, alder, socioøkonomisk baggrund, værdisæt, udseende med mere.

Det gælder så til gengæld ikke kun for kunstskolerne. Man behøver ikke at se på mange bestyrelser, inklusive dem i teater- musik og kulturbranchen, før man har set dem alle. Der hersker en skuffende mangel på mangfoldighed i Bestyrelsesdanmark. Hvorfor er der for eksempel i ethvert symfoniorkesters/teaters/museums bestyrelse op til flere erhvervsfolk, men ikke en eneste kunstner at finde i erhvervslivets mange bestyrelser? De personlige og faglige kompetencer kunstnere besidder, bliver fuldkommen ignoreret, når der skal udpeges ledelse i erhvervslivet, og jeg er overbevist om, at en guldgrube af brugbar viden dermed går erhvervslivets næse forbi.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Johannes Mannov er klassisk sanger og i gang med en uddannelse i audiologi ved Københavns Universitet.