TOP

Debat: Hvad skal der ske med buste-pladsen i Kunstakademiets festsal – og hvem skal beslutte det?

Debatindlæg: Julefreden er forduftet, og januar og februars vinterkolde klarhed har indfundet sig. Derfor banker spørgsmålene på døren: Hvad skal der ske med den tomme plads på toppen af søjlen i Kunstakademiets festsal? Og hvem skal bestemme det?

Sjældent har kunst fået så mange politikere og meningsdannere til at fare i kridthuset, som da den kunstneriske aktivistgruppe Anonyme Billedkunstnere dumpede busten af Frederik V, initiativtageren til Kunstakademiet, i havnen i den mørke november. Siden blev mystikken til afklaring, og institutleder på skolen Katrine Dirckinck-Holmfeld krøb til bekendelse. Derfra tog vante debatmekanikker form, og det var som om, at debatten imploderede indefra.

Et sår, der trænger til heling

Resten er historie. Tilbage står et åbent sår, der trænger til heling: Hvad skal der nu ske med den tomme søjle? Hvem skal vi have på pladsen? Skal det være den rematrialiserede buste af Frederik V? Skal det være en helt ny skulptur? Og hvem skal skabe den?

Skal vi få Jeannette Ehlers, der har lavet skulpturen ‘I am Queen Mary’, der står foran Den Kongelige Afstøbningssamling, det tidligere Vestindisk Pakhus, hvor ”slavevarer” anløb Københavns havn, til at kreere endnu en figur, der perspektiverer forhistorien med nutiden? Skulle vi få en anonym kunstner til at kreere en skulptur, så vi kigger på kunsten og ikke motiverne? Skal der ingenting stå på søjlen?

Et job for den kommende bestyrelse – eller de folkevalgte?

Jeg er blot kunstnerisk lægmand og tør derfor ikke svare. Så det endnu mere vanskelige spørgsmål trænger sig på: Hvem skal beslutte det? Er det den konstituerede rektor, administrationschef Jes Gjørup? Mon ikke han venter. Er det den nye rektor? Velkommen i den varme stol og på forsiden af Ekstra Bladet, eller i hvert fald i SoMe-feed’et. Politikerne er netop blevet enige om at etablere en bestyrelse, så måske det er et anliggende for den kommende bestyrelse?

Der går nok en rum tid, før den bestyrelse er på plads, og dermed en rum tid, hvor søjlen er tom og såret åbent. Derfor er det måske nærliggende, at kulturministeren tager stilling til, hvad der skal stå på søjlen? Selvom Joy Mogensen er mere interesseret i håndbold og musicals, så er det da oplagt, hvis hun vil huskes for eftertiden. Men hvis Joy Mogensen ikke vil tage stilling, skal vi måske endda lægge spørgsmålet ind i Folketingets Kulturudvalg eller måske endda til afstemning i Folketingssalen?

I så fald er vi nået til et sted, hvor demokratiet og de folkevalgte får lov at bestemme over kunsten. Det er ikke første gang, det er sket, men det udfordrer i hvert fald kunstens grundpræmis; at den er fri for tidens tand, dagsordener og provokationer. Jeg er ikke blevet klogere, så tilbage står spørgsmålene stadig: Hvad skal der ske med buste-pladsen i Kunstakademiets festsal, og hvem beslutter det?

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Olav Hesseldahl er cand.mag. i filosofi og direktør for Ungdomsbureauet.