TOP

Debat: Det er ikke svaret, der gør os klogere – det er spørgsmålene

Debat: I et debatindlæg af Dansk Industri (DI) den 7. januar skriver chef for DI Turisme og oplevelseøkonomi, Sune K. Jensen, ganske rigtigt, at ”adgang til bedre data er ‘helt afgørende’ for udvikling af kulturerhverv” og anbefaler tilmed anvendelsen af et satellitregnskab tilpasset kulturen. 

Det kan man ikke være uenig i. Udfordringen er blot, hvad ”bedre data” er? Det kommer jo helt an på spørgsmålene.

I en rundbordssamtale om kulturens behov for analyse, som Kommunernes Landsforening (KL) for nyligt afholdte, var en af konklusionerne, at der faktisk allerede findes masser af data, og at problemstillingen snarere er en manglende forståelse for, hvilke spørgsmål vi ønsker at få svar på. Hvilket er, undskyld ordspillet, et langt sværere spørgsmål end man forestiller sig, da begrebet ‘data’ anvendes på tværs af kontekst, formål og målgruppe.

En simpel tilgang til problemstillingen er derfor at tænke i dataværdikæder.

Grunddata skal danne grobund for vigtige dataværdikæder 

I den perfekte verden forudsætter dataværdikæde-tankegangen, at der eksisterer en lineær kausalitet, der strækker sig fra den enkelte kulturorganisations grunddata såsom ”hvem besøgte os sidste år?” og hele vejen op til kulturministeren, der gerne vil vide, hvor mange af Danmarks borgere, der har oplevet kultur i alle dens afskygninger i 2020. Med andre ord: Samme data, men præsenteret i to forskellige former.

Ligeledes fordrer dataværdikæde-tankegangen, at man også tænker i datahierarkier, hvor grunddata som besøgstal forædles med viden om de besøgendes køn, alder, bopæl m.m. for til sidst at kunne beskrive de besøgendes behov og præferencer, som for de fleste er en kompleks og besværlig øvelse, hvor det er nemmere at ty til mavefornemmelser og erfaringer.

“Teaterdirektøren i Haderslev kan sammenligne og lære af de data, som hans kollega i Roskilde høster”

Erhvervslivet er i de senere år gået skridtet videre og har erstattet mavefornemmelser med viden og indsigt gennem big data-værktøjer, som mange af de udenlandske og efterhånden flere af de nordiske kulturorganisationer også er begyndt at arbejde med. Ud fra for eksempel detaljeret billetsalgsdata kan man begynde at tegne et meget præcist billede af, hvem ens besøgende er, hvor de bor, hvor lang tid der går, før de køber billetter, hvor langt de er villige til at køre, deres prissensitivitet, hyppighed, loyalitet, om de kommer alene, med familie eller med venner med mere. 

Bevæger vi os op af datahierarkiet, tillader big data-tilgangen, at man med stor præcision kan sammenholde erfaringer fra ét område med et andet. Således kan teaterdirektøren i Haderslev sammenligne og lære af de data, som hans kollega i Roskilde høster.

Kultursektoren bør lade sig inspirere af eksisterende programmer for erhvervslivet

Og det begrænser sig ikke kun til kvantitative data. Kvalitative undersøgelser foretaget i kunstgalleriet i Rønne, vil også kunne anvendes af marketingschefen for et kunstgalleri i Aalborg!

Og har vi først opbygget denne videns varelager på tværs af kultursektoren til gavn for den enkelte kulturorganisation, er det en smal sag at imødekomme Dansk Industris gode anbefaling om et “kulturens satellitregnskab”.  

Dertil kan vi kun anbefale, at kultursektoren med fordel kan deltage i de eksisterende programmer for erhvervslivet, som kan inspirere dialogen om data og dataanvendelse. For eksempel #DataForBusiness-programmet, der er understøttet af netop Dansk Industri i samarbejde med Industriens Fond, CBS, Teknologisk Institut og Alexandra Institut. Programmet har indtil videre været brugt af mere end 1.200 virksomheder med det formål at få et indblik i, hvor virksomheden står i forhold til sin dataanvendelse. 

Kæmpe uforløst potentiale i kultursektoren i Danmark

I første omgang er behovet således ikke et analyseinstitut, men en fælles struktureret forædling af data, der tilfredsstiller de særskilte behov som den enkelte kulturinstitution, brancheorganisationerne, kommunerne og staten har.  

Sammenligner man med udlandet, har kultursektoren i Danmark et kæmpe uforløst potentiale i en big-data-sammenhæng, hvilket er potentialet for at dele og sammenholde data på tværs af fællesskabet. Når man sammenholder billetsalgsdata, besøgstal, spørgeskemaundersøgelser med Danmarks Statistiks fantastisk præcise geografiske sociodemografiske- og kulturvaneundersøgelsesdata, åbner man op for en rig kilde af viden. En kilde som er relevant og anvendelig på tværs af hele kulturspektret. 

Vi kan derfor kun være enige med Dansk Industris konklusion om, at ”der mangler et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme, blandt andet når vi drøfter værdiskabelse og prioritering af investeringer i kulturen”. Det må være næste skridt. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribenternes holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Frederik Fabricius er medstifter af Barc Scandinavia og har tidligere arbejdet med dataløsninger hos IBM. Carsten Johansen er programleder for #DataForBusiness-initiativet og arbejder for øget dataanvendelse som et dansk konkurrenceparameter.