TOP

Debat: Der er behov for at følge op på Statens Kunstfonds tildelingspraksis, før man kaster sig ud i en grøn vision

Debatindlæg: Det er positivt, at Statens Kunstfond nu vil gå med den grønne omstilling, men fonden har primært brug for at få styr på tilskudsmidlerne, så alle behandles lige. 

Rigsrevisionen efterlyste 13. sept. 2019 en klar fordelingspraksis, da det har været svært at se af tildelinger, hvorfor nogle får og andre ikke. Dette skete efter Slots- og Kulturstyrelsen lavede en statistik over sager om inhabilitet. 

Af beretningen om tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond fremgik det, at i sager med inhabilitet gik mere end tre af fire kroner til ansøgere med tættere relation til tildeler(e). “I inhabilitetssagerne fik ansøgerne i gennemsnit tildelt 142.900 kroner, mens det gennemsnitlige beløb for alle ansøgere udgjorde 41.000 kroner,” beretter Rigsrevisionen. De nære ansøgere modtog altså treogenhalv gange mere.

Inhabiliteten lå i snit over tre år på fire procent i perioden 2016-18. Det er 598 sager ud af 6200 i 2018, som for det år alene – rundt regnet – er en stigning på over 10 procent. Tilsagnsprocenten steg desuden fra 55 til 79, det vil sige 24 procent, når et udvalgsmedlem selv var med i projektet.

Forklaringen skulle ifølge Slots- og Kulturstyrelsen være, at man i forvejen har “et kunstnerisk virke af høj kvalitet eller indgående faglig viden”, når man sidder i et udvalg. Den nærmere forklaring på de højere tal i inhabilitetssager har man dog ikke undersøgt. Men mon ikke der ofte er lige så højt kvalificerede ansøgere uden for udvalget?

Repræsentantskabets mødereferat nummer 7 roser egen habilitetspraksis. Det er primært sekretariatet, som skal rette op, siger man. Rigsrevisionen skriver, at “Kunstfonden og Slots- og Kulturstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad en hensigtsmæssig proces for tildeling af tilskud”.

Beretningen fra Rigsrevisionen følges op af Statsrevisorernes bemærkninger om, at: “Kunstfondens kriterier for tildeling af tilskud har i en række tilfælde ikke været tilstrækkeligt klare.” I en pulje har man for eksempel begrundet afslag med, at ansøgere havde fået i tidligere år – men selv har jeg fundet flere eksempler i projektpuljen for musik, der viser, at flere modtagere har fået, år efter år.

Stereotype forestillinger gør kvinder dårligere

Der er tydeligvis brug for klarhed i tilskudsfordelingerne. Den seneste store fyrtårnstildeling til syv mænd på 9 millioner kroner startede op, efter beretningen udkom. Min kritik gik på, at man ikke inviterede én eneste kvinde til at søge. Jeg har hørt fra både kvinder og mænd, som finder kritikken berettiget.

Forleden hørte jeg så podcasten ‘Hidden Brain‘ om ulighed i performances. Claude Steele er socialpsykolog og forklarer her om den forudsigelige ‘stereotyptrussel’. Ellers lige kvalificerede mænd og kvinder performede forskelligt i en matematiktest, idet kvindernes hjerne baksede med en gængs påstand om, at de er dårligere til faget end mænd.

Når man som tildeler favoriserer mænd med de største statslige midler, så kan man måske også “inspirere” kvindelige musikere til at performe dårligere. Man gav dem end ikke chancen.

Ulige kår er, hvad kvoter er skabt af, men nu kunne man så rette op ved at tildele kvinder alene de højeste midler – dispensere fra Ligestillingsloven § 3. stykke 1: ”Ressortministeren kan uanset bestemmelsen i § 2 på eget område tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn.”

Der skulle være rettet op på problemerne i 2020

Kulturministeriet mener, at Statens Kunstfond bør genindføre lister, som kan uddybe, hvilke præcise relationer der ligger bag en inhabilitet, så det sikres, at “tildelingskriterier er klare, og at vurderinger følger offentliggjorte kriterier”. Begrundelser for inhabilitet besluttede Statens Kunstfond ellers at udelade fra sine lister fra 2018.

Lister styrker ligheden med klarhed, samt beskriver inhabilitet, som også Rigsrevisionen efterlyser. Men hvordan går det med de lovede målsætninger for tilskudspraksis? Slots- og Kulturstyrelsen meddelte ultimo 2019, at man ville rette op på problemerne allersenest ultimo december 2020

Regeringens klimapakke i samme måned nævnte i øvrigt ikke kulturen som en primær partner i de grønne tiltag. Som konklusion, er der efter min mening et større behov for at følge op på Statens Kunstfonds tildelingspraksis – og bryde en illusion eller to – før man kaster sig ud i en grøn vision.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Mette Hafstrøm Kirkegaard er cand.mag. i retorik med art management samt tekstforfatter og sangerinde.