TOP

Danske Kulturbestyrelser efter de første resultater fra ny undersøgelse: Corona vil trække lange spor i kulturlivet

Debatindlæg: En ny undersøgelse på tværs af kulturlivets institutioner tyder på langvarige problemer i en stor del af sektoren. Egenindtjeningen har generelt været i et stejlt fald siden nedlukningen, institutionernes egenkapital forsvinder, og vanskeligheder med at betale regninger kan opstå allerede i dette regnskabsår trods de kendte hjælpepakker.

Samtidigt må en del af sektorens mindre institutioner se sig efterladt på perronen, når digitalisering af formidling, nye brugertilbud og markedsføring skal styrke publikumsrelationerne igennem krisen og i fremtiden. De har ikke økonomi og personale til at være med. 

Ny undersøgelse på tværs af kulturlivet

Foreningen af Danske Kulturbestyrelser har med støtte fra Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og Realdania for første gang gennemført en sektorbred undersøgelse af coronakrisens udfordringer og konsekvenser for kulturinstitutionerne.

Formålet er at kortlægge problemerne og så vidt muligt i samarbejde med institutionerne at udvikle anbefalinger til at tackle udfordringerne og vejlede myndighederne. Interviews og spørgeskemaundersøgelse fandt sted i maj og juni op til 1. juli. Selvom arbejdet langt fra er færdigt, synes jeg, det er relevant nu at bidrage med de første resultater. 

Negativ egenkapital i op til halvdelen af institutionerne

Den gode nyhed er, at en stor del af kultursektoren er robust. Cirka 50 procent af kulturinstitutionerne har svaret, at de anser det som usandsynligt, at de skulle få negativ egenkapital i indeværende regnskabsår, selvom de nuværende restriktioner bliver opretholdt. Det kan skyldes, at de har et godt kapitalberedskab (egenkapital), at de håndterer indtægtsnedgangen med konsekvente besparelser, at de ikke er så afhængige af publikumsindtægter, eller at de ikke er selvejende, men kommunale institutioner.  

Det er godt, at en stor del af sektoren er så robust. Den falder dog særligt i biblioteks- og museumssektoren – og interessant nok også blandt biografer trods vanskeligheder med at kunne få leveret populære premierefilm – og langt mindre i teater- og musiksektorerne.

30 procent af hele teater-, musik og koncerthussektorerne forventer at ende med en negativ egenkapital i dette regnskabsår, hvis restriktionerne fortsætter. Og museumsområdet er bestemt heller ikke uden udfordringer. Det er et meget stort antal kulturinstitutioner, der ser så dystert på fremtiden. Selv hvis restriktionerne bliver helt ophævet pr. 1. oktober, er kun 58 procent af kultursektoren sikker på, at de ikke får negativ egenkapital. De svigtende eller reducerede publikumsindtægter under og efter nedlukningen kommer derfor til at trække lange spor i institutionernes økonomi. 

Problemstillingen vil kalde på særlig bevågenhed i en længere periode, sandsynligvis flere år, hvis den kulturpolitiske indsats for at bringe kulturen ud i landet og til dets børn og unge skal kunne fortsætte. 

Små og mindre kulturinstitutioner hægtes af den digitale udvikling

På tilsvarende vis kræver den digitale omstilling i institutionerne offentlig bevågenhed, idet undersøgelsen viser, at de små og mellemstore institutioner med en omsætning på under 10 millioner kroner om året i mindre grad end de store har fart i arbejdet med at udvikle deres tilstedeværelse på sociale medier og skabe digitale produktioner og attraktioner på nettet. Nogle kunstformer egner sig bedre end andre til omformning til de digitale medier, men alle kulturinstitutioner må nødvendigvis øge og forny deres digitale synlighed, hvis de skal kunne klare sig i en kultur- og oplevelsessektor, som bliver mere og mere domineret af få, multinationale spillere.

På det digitale område vil brancheorganisationer sammen med det offentlige kunne gøre en uvurderlig indsats på særligt de mindre kulturinstitutioners område, så de ikke hægtes af til skade for de kulturpolitiske mål nationalt og lokalt. Vi vil senere vende tilbage med mere konkrete anbefalinger på området. 

Økonomisk praksis er et problem

Lad mig til slut nævne hindringerne for, at kulturinstitutionerne kan opbygge en egen robusthed. Tilskudsyderne ønsker ofte ikke, at offentlige tilskud medvirker til at spare op i institutionerne. Det følger af en almindelig offentlig sparsommelighed og til dels af skattereglerne på foreningsområdet.

Men som i finanssektoren efter finanskrisen er det sund fornuft at lade selvejende institutioner etablere et kapitalberedskab af en vis størrelse. Det kan aftales med tilskudsyderne, hvor stort det må være, men det er tydeligt, at institutioner, der har fået lov og haft dygtighed til at etablere et godt kapitalberedskab, også ser mere fortrøstningsfuldt på fremtiden. 

Vi glæder os til at kunne offentliggøre flere resultater og anbefalinger efterhånden, som disse bliver udarbejdet i løbet af efteråret, og håber, de vil være til gavn for både udførende og besluttende instanser i kulturlivet. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Finn Schumacker er formand for Foreningen af Danske Kulturbestyrelser, bestyrelsesformand for Ars Nova Copenhagen, næstformand for Danse Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner. Til hverdag er han musikchef for Odense Symfoniorkester.