TOP

Dansk bog om scenografi får tjekkisk ærespris

Kunstkritiker Trine Ross og fotograf Tine Hardens bog ‘Setting the Stage’ får en ærespris i forbindelse med Prague Quadrennial, som er en festival for performancedesign i alle afskygninger.  Det skriver Danske Scenografer.

”Vi er enormt stolte over at få denne internationale anerkendelse for ‘Setting the Stage’. Scenografi som disciplin er under konstant udvikling, og vi håber, at vi med vores arbejde kan være med til at belyse, hvor berigende og uundværlig fagområdet er,” lyder det fra Trine Ross og Tine Harden i en fællesudtalelse.

I bogen følger, interviewer og fotograferer Tine Ross og Tine Harden 12 danske scenografer med 12 vidt forskellige opgaver. Bogen zoomer både ind på kostumedesign, lysdesign, udstillingsdesign, teaterscenografi og production design til film, TV og animationsfilm.

”Juryen ønsker at anerkende ‘Setting the Stage’ med en ærespris for den måde, hvorpå den præsenterer og repræsenterer scenografi, dens elementer og processer, dens forskellige genrer og former, og den måde hvorpå der reflekteres over nutidens scenografiske praksis på en inspirerende facon. Formidlingen sker ikke kun gennem et skrevet narrativ, men også gennem forbløffende visuelle materialer,” lyder det i juryens begrundelse for at tildele ‘Setting the Stage’ æresprisen i kategorien The Best Performance Design & Scenography Publication Award.

Det er en arbejdsgruppe i Dansk Scenografer, som har tilrettelagt og finansieret bogen med støtte fra en række fonde.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test