TOP

Corona og regeringens sommerpakke fik ikke-brugerne ud i det danske museumslandskab – nu gælder det om at fastholde dem

Debatindlæg: Corona rev på et splitsekund eksistensgrundlaget væk under de danske museer. Nedlukningen på ubestemt tid fik alle til at holde vejret og overveje en vej ud af krisen i form af digitale museumsoplevelser, nye forretningsmodeller eller måske endda at lukke og slukke i afmagt.

For hvordan agerer man agilt og tilpasser sig et helt nyt marked på nye platforme, når man samtidig også skal leve op til sin museumsforpligtelse og forske og formidle og sikre ro i organisationen?

Og hvordan omstiller sig til et dansk publikum, når størstedelen af billetindtægterne normalt kommer fra internationale turister? De mange personlige betragtninger og debatindlæg i dagspressen vidner om, at det ikke har været nogen nem øvelse. 

Udviklingen henover sommeren

I juni lancerede regeringen så en sommerpakke, hvis hensigt var at få danskerne ud og forbruge kultur- og naturoplevelser i det danske sommerland. Halv pris på billetterne var et af de greb, der blev sat i spil. Udspillet fik en blandet modtagelse blandt museerne tilbage i juni, hvor man pegede på, at prisen sjældent er en barriere, når brugerne vælger (kultur)oplevelser. 

Medio august – cirka to måneder senere og mange nye erfaringer rigere –har flere af museerne gjort regnskabet op.

Generelt viser det sig, at det særligt er museerne udenfor København, der har haft stor fremgang i besøgstallet. Mange har oplevet en fordobling i juli måned, mens flere af museerne i hovedstaden ikke har oplevet samme fremgang. De internationale turister har glimtet ved deres fravær i hovedstaden og dermed i forhold til at hive de københavnske museumsbesøgstal op.   

En række museer har oplevet en eksplosiv fremgang. Skagens Kunstmuseer har haft en fremgang på 44 procent bare i juli måned sammenlignet med juli sidste år. En fremgang, museet vurderer ikke kun skyldes de nedsatte billetpriser, men også handler om en stor Anna Ancher-udstilling og naturligvis, at danskerne holder deres sommerferie hjemme. M/S Museet for Søfart har oplevet en fremgang på 73 procent i juli 2020 sammenlignet med juli 2019. 

Ikke-brugerne kiggede forbi 

Flere museer fortæller, at de har haft gæster, der normalt ikke bruger museerne – de såkaldte ikke-brugere – på besøg.

Dét er interessant, da ikke-brugerne er en vigtig målgruppe for rigtig mange museer og en gruppe, der bliver lavet mange indsatser og strategier for at nå ud til. 

Nu ligger der en stor opgave i at fastholde opmærksomheden hos de mange – og nye – gæster og sikre, at de kommer igen. Der ligger en opgave i at undersøge de nye gæsters museumsoplevelse. Hvorfor kom de? Hvilke motivationer lå bag? Og hvad fik de ud af besøget? Hvad husker de fra besøget? 

Et museumsbesøg er identitetsskabende

John Falk, der er direktør for Institute for Learning Innovation, taler om, at vi på baggrund af viden om museumsgæsters identitetsbaserede behov bør skræddersy det enkelte museumsbesøg, hvilket han mener, er nøglen til, at ikke bare de kendte museumsgæster løbende kommer igen, men også et redskab til at tiltrække dem, der normalt ikke besøger museerne: 

“In short, I believe that customising museum offerings to suit the distinct needs of individuals possessing different identity-related needs will not only better satisfy regular visitors’ needs but also provide a vehicle for enticing occasional visitors to come more frequently. I also believe that this approach opens the door to new and creative ways to attract audiences who do not visit museums at all.” 

For at gøre dette, skal museerne kende til gæsternes identitetsbaserede behov: Hvad er det for en identitet, gæsten skaber gennem museumsbesøget?

Brug for mere viden om gæsteoplevelsen?

Ifølge John Falk er der en tæt sammenhæng mellem gæstens motivation for at besøge museet, hvad hun laver under museumsbesøget, og det museumsgæsten efterfølgende husker og fremhæver. Kun ved at være nysgerrig og gå undersøgende til værks, kan disse spørgsmål besvares, og sammenhængen kortlægges. Og her må museerne vove sig videre end kun at blotlægge de demografiske data på ikke-brugerne eller udstyre gæsten med et spørgeskema. En morgen lyttede jeg til ‘‘Kulturen på P1’ , og det lyder som om, at flere af museerne allerede er i gang med netop det. 

Corona har givet mange museer en adgangsbillet til et hidtil ukendt gæstesegment i form af ikke-brugerne, et potentiale og et guldæg. Nu gælder det om at fastholde guldægget og sikre, at de kommer igen. 

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Etnolog. Har arbejdet som rådgiver hos Rambøll og Seismonaut og har nu sin egen rådgivningsvirksomhed i eget navn.