TOP

Chef for Den Jyske Sangskole: Der er ikke ét musikfagligt argument i forslaget til den nye MGK-rammeaftale

Debatindlæg: Uden repræsentanter bosiddende uden for København har Projektstøtteudvalget for Musik (PSfM) sendt et oplæg til den kommende MGK-aftale 2022-2025, der flytter økonomi og MGK-pladser fra land til by, i høring. På udvalgets formand, Michael Bojesen, og Lars Ole Vestergaard har vi i pressen måtte forstå, at dette er det eneste retfærdige.

Det vidner om en mangel på indsigt og forståelse for, hvad det kræver at drive et MGK-center udenfor storbyerne og hvilken afgørende betydning centrene har for musikmiljøerne uden for landets fire største byer. Samtidig tydeliggør det, at PSfM, Michael Bojesen og Lars Ole Vestergaard anskuer MGK for snævert. MGK, og et hvilket som helst andet uddannelsessted, er nemlig mere end blot den formelle undervisning, der foregår.

Hvis vi skal undgå at tabe musikalske talenter i Danmark, består opgaven ikke kun i at tilbyde den enkelte elev kvalificeret undervisning. Opgaven består også i at hjælpe med at fastholde talentet i musikmiljøet og give adgang til næste trin i den musikalske fødekæde – netop i de formative ungdomsår, som MGK retter sig imod og som mange steder i Danmark er det eneste reelle musikalske talenttilbud.  

Reel adgang til musikalske musikmiljøer bør være førsteprioritet

Hvis musiktalenter i Tønder eller Sæby – for nu at bruge Lars Ole Vestergaards eksempler – og deres modstykker i Østjylland eller hovedstadsområdet skal have ”lige adgang til gratis at udvikle deres musikalske evner til gavn for samfundet – uanset genre, bopæl, sociale forhold og uddannelse i øvrigt”, som han skriver i sit indlæg fra 12. maj, så forudsætter det ikke kun, at deres talent bliver musikfagligt bedømt efter samme målestok af de samme censorer med mulighed for at opnå adgang til betalt uddannelse efterfølgende. Det forudsætter derimod mere grundlæggende, at der alle steder er reel adgang til et musikalsk talentmiljø.

Størstedelen af MGK-studerende er unge mennesker, der for langt hovedpartens vedkommende stadig bor hjemme. Mange tager parallelt anden ungdomsuddannelse, ikke sjældent i en anden provinsby end hvor MGK-centeret ligger og de vil typisk være dybt afhængige af offentlig transport til og fra studiestedet.

Som vi alle ved, er der stor forskel på tilgængeligheden og afgangs-hyppigheden heraf i tæt- og tyndtbefolkede områder. Også for musiktalenter i provinsen, har døgnet kun 24 timer. Derfor kan man ikke bare se bort fra geografien, hvis der skal være tale om et reelt tilbud til alle talenter.

Vi får ikke mere talent af at behandle alle lige

Der er samtidig grænser for, hvor lille et talentmiljø kan være. En enkelt fløjtenist fra Thyborøn og en enkelt klassisk sanger fra Sønder Felding udgør ikke et attraktivt og reelt levedygtigt talentmiljø i Vestjylland, når de to gange om ugen møder hinanden i Holstebro. Så bliver det illusorisk at opfylde det fulde formål: Uddannelse og fastholdelse af musikalske talenter.

Uden et lokalt konservatorium, symfoniorkester eller universitet med musikvidenskab kræver det også en vis undervisnings-volumen og et attraktivt musikmiljø at tiltrække højt kvalificerede undervisere til et mere tyndt befolket område. Lykkes det, er både de og MGK-eleverne til gengæld en afgørende motor i at udvikle det lokale musikliv.

Michael Bojesen og Lars Ole Vestergaard udtrykker begge, at oplægget til den nye MGK-aftale vil være en langt mere retfærdig og fair model end den nuværende. Det bygger imidlertid på en alt-andet-lige betragtning, som man ikke ville have haft brug for et musikfagligt udvalg til for nå frem til – et regneark i Kulturministeriet kunne havde gjort det.

Virkeligheden er bare, at alt andet ikke er lige: Danmark er ikke ensartet befolket og forudsætningerne for at finde, udvikle og fastholde talenterne er ikke ens og det bliver ikke mere lige af, at der gennemføres ”ensartethed i omkostningerne til undervisningen af den enkelte elev” og ”ensartet økonomi til øvrige omkostninger”. Ligesom vi også på sundhedsområdet i stigende omfang har indset, at vi ikke får lighed i sundhed ved at behandle alle ens.

Musikmiljøer risikerer at blive udsultet

Hverken Michael Bojesen eller Lars Ole Vestergaard er i debatten kommet med ét eneste musikfagligt argument for at ændre aftalen til fordel for de MGK-centre, de selv er del af eller har rødder i, og gennemføres oplægget, undermineres for mig at se MGKs overordnede formål: ”At uddanne musikudøvere og – skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv […]. MGK indgår som et væsentligt element i den musikalske fødekæde.”

Skal MGK fortsat være en realistisk mulighed for alle – i hele landet – er det derfor også en strategisk, politisk beslutning at definere, hvor mange MGK-centre der skal være, hvor de skal ligge og at sikre, at de kan finansieres som et talentmiljø, der fortjener navnet. Gennemføres de af oplægget afledte besparelser på MGK Syd, MidVest og Sjælland, risikerer vi, at disse talentmiljøer udsultes i en sådan grad, at deres musikalske fødekæde inden for ganske få år vil være knækket og MGK de facto kun er tilgængelig i universitetsbyerne.

Så kære Michael Bojesen: Skal det virkelig være dit og Projektstøtteudvalget for Musiks eftermæle: Et (musik-)Danmark i dårligere balance end da I tiltrådte og en stærkt svækket musikalsk fødekæde i store dele af Danmark?

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Rikke Ramm Eberlein er administrativ chef for Den Jyske Sangskole og en del af MGK MidtVest.