TOP

Brøndby Kommune – leder til kulturhuse og biblioteker

Brøndby Kommune søger en ny leder, der sammen med kommunens dygtige kulturmedarbejdere, og i samspil med det øvrige idræts- og fritidsområde, kan udnytte det store potentiale, som kulturhusene og bibliotekerne har for borgerne og kulturlivet i Brøndby. Potentialet og de spændende muligheder, som vores gode faciliteter og tilbud i kulturhuse og biblioteker giver, ønsker vi at indfri og udnytte yderligere til gavn for brugerne og for at kunne tiltrække endnu flere af kommunens borgere.

Video om stillingen: Prøv at se denne video på www.youtube.com

Du bliver leder af kulturhusene Brønden i Brøndby Strand og Kilden i Brøndbyøster, der begge har et integreret bibliotek, og du bliver leder af biblioteket i Brøndbyvester. Alle tre steder afholdes der året rundt børneteater, koncerter, foredrag, møder og andre arrangementer. De tre huse, der byder på oplevelser for alle, udgør en betydelig del af kultur- og foreningslivet i Brøndby Kommune.

Du bliver leder for 34 medarbejdere og to afdelingsledere, og som leder af kulturhuse og biblioteker får du en central rolle Brøndby Kommunes kulturformidling. Du skal i samarbejde med de øvrige aktører i kommunen og på kulturområdet udvikle området i overensstemmelse med Brøndby Kommunes Strategi 2030. Du får en bred berøringsflade og vil skulle indgå i tæt samarbejde med alle enheder i den kommunale forvaltning.

Du er rundet af kulturområdet og har et relevant netværk, som du formår at sætte i spil. Du er visionær og innovativ, brænder for kulturområdet og for at skabe tilbud, der rammer kommunens borgere bredt. Du er en erfaren leder, der vil noget med dit lederskab, og du forstår at navigere og lykkes i en politisk styret organisation. Opgaveporteføljen er bred, og der er mange forskellige erfaringsbaggrunde og kvalifikationer, der kan være relevante i forhold til stillingen. Øverst på listen står ønsket om en visionær og dygtig leder med stærke menneskelige kompetencer.

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen (pdf).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef for Kultur, Idræt og Fritid Søren Hamberg (tlf. 61384470) eller partner i Genitor Tina Overgaard på to@genitor.dk (tlf. 3141 0582) for yderligere information eller spørgsmål.

Du søger stillingen nedenfor.

Ansøgningsfristen udløber den 24. maj 2021.

ANSØG

Det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor sætter hver dag spot på dagsordenen i kulturbranchen og leverer nyheder, debatindlæg og analyser om områderne film, scene, kunst, musik, litteratur og kulturpolitik.