TOP

Brian Mikkelsen: Kulturen er et helt afgørende parameter, når vi udvikler nye produkter og services

Debatindlæg: Kulturlivet spiller en central rolle i det danske samfund og skaber værdi på flere bundlinjer: Dannelse, fællesskaber, livsglæde og forståelse for andre livsformer, for at nævne nogle af de immaterielle. Arbejdspladser, omsætning og eksportindtægter for at nævne de materielle.

I den offentlige debat ses kulturen ofte som en udgift, og regnes ikke for et ”seriøst erhverv”, der fortjener anerkendelse på linje med andre erhverv, ligesom kulturens særlige samfundsmæssige og menneskelige betydning og værdi ofte overses politisk.

Den opfattelse vil vi gerne ændre i Dansk Erhverv. Ikke mindst fordi vi har det udgangspunkt, at kultur og erhverv er hinandens klare forudsætninger. Når vi i Danmark har et stærkt erhvervsliv, så er det blandt andet fordi, at vi har et stærkt kulturelt fundament. Vi tænker kreativt på tværs af brancher, er åbne og tillidsfulde og gode til at bruge vores kulturforståelse. At forstå kundens behov eller gæsten på den anden side af disken kræver nemlig, at vi forstår kulturen bag.

Samtidig er kulturen et helt afgørende parameter, når vi udvikler nye produkter og services. Ikke mindst fordi identitet fylder mere og mere. De kulturelle markører og immaterielle værdier, vi kan lægge ind i et produkt eller ydelse, kan gøre hele forskellen på værdi og commodity. Sidstnævnte må de gerne blive ved med at producere i Kina.

Digitalt middel, ikke mål

Med coronaen er kulturen blevet kastet ned i fremkaldervæsken. Stærke kulturoplevelser har helt tydeligt været søgt og savnet. Mange har dog måttet nøjes med det næstbedste – det digitale. Det har nok været både for det gode og det dårlige. Der har været stor innovationskraft på mange museer og spillesteder for at puste digitalt liv i liveudgaven. Desværre nok med uklare forretningsmodeller og næppe med stor indtjening som følge. I stedet har de store streamingtjenester haft en fest. Det skal være Disney-Plus og Netflix surferne vel undt.

Udviklingen viser os helt tydeligt, hvor vigtigt det er, at rammerne og mulighederne for dansk produceret og dansksproget indhold er gode. Dels giver det jobs og spillover til andre dele af økonomien. Dels gør det det muligt, at fastholde og udbygge vores fælles referenceramme i Danmark. Fra de digitale eksperimenter må vi lære, at digitalisering også inden for kulturen primært et middel og ikke et mål i sig selv.

Lige fra produktudvikling til ledelse og salg har vi brug for kulturen. ”Har vi glemt mennesket – Hvordan skaber vi digital nærhed?” spørger Dansk Markedsføring i en ny kursusreklame. Når det drejer sig om at forstå mennesker, så findes svaret i kulturen. Derfor har de bedste marketeers gerne en baggrund i humaniora og antropologi. Derfor var Knud Romer sin tids dygtigste reklamemand.

Vindere og tabere

I coronaen har der været vindere og tabere. Turismen og kulturen har tabt. Heldigvis kan vi skimte et forbrugsskift lige om hjørnet. Fra byggeprojekter og fladskærme til kultur og oplevelser ude i virkeligheden. I de fleste husholdninger er der store opsparinger efter coronaen. I normale tider går hele 13 procent af husholdningernes forbrug til oplevelser og kultur. Selv om vi i Dansk Erhverv gerne argumenterer for offentlige investeringer i kultur, så er redningen i privatforbruget. Sammen med de opsparede penge har danskerne også et meget stort opsparet behov for oplevelser, rejser og fest. Vi er blevet sultne på kulturen, og det skal kulturlivet gribe.

Politisk har coronaen vist os, at det ikke er nok for kulturaktørerne at dyrke Kulturministeriet og kulturordførerne. Indflydelse på kompensationspakker har krævet adgang til Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet – og i disse tider Statsministeriet. Det forudsætter tydelig tale, solide data, gennemregnede forslag, stærke alliancepartnere og god timing. Stimulipakker, udbetaling af feriepenge, udvidelse af boligjobordning har kun givet ganske lidt til kulturen. Selv sommerpakken gav ud over mange museumsbesøg, ikke teatre og de hårdest ramte kulturinstitutioner megen glæde.

Til brug for den genåbning vi har foran os, arbejder den ekspertgruppe, der rådgiver Regeringen med fire parametre for samfundsmæssig vigtighed. Kulturen ligger i gruppe fem i ekspertgruppens vurdering. Lur mig om ikke økonomiske parametre spiller en stor rolle. Jeg tvivler på, om vi har de rigtige mål for kulturens værdi.

Kulturen vil efter vores opfattelse vinde ved at bruge erhvervslivets regnestok og finansministeriets regnemodeller. Kulturens økonomiske betydning er stor i sin egen ret. Men evner vi også at få målsat alle kulturens positive eksternaliteter for samfundet, så er vi kommet langt.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Adm. direktør for Dansk Erhverv