TOP

Bonnier-ejet streamingtjeneste for bøger forbereder dansk lancering

Bonniers bogstreamingtjeneste Bookbeat, som i et par måneder har været tilgængelig i Danmark, forbereder sig på en egentlig dansk lancering. Det skriver Mediawatch

“Så snart vi har etableret partnerskaber med nok forlag og evalueret et markeds potentiale, indleder vi en såkaldt bred lancering. Nu har vi nået det punkt i Danmark, og vi har en plan om at tilpasse vores app og website det lokale marked samt ansætte folk, som passer sammen med en dansk lancering senere i 2020,” skriver Niclas Sandin fra Bookbeat til Mediawatch. 

Bookbeat er ikke Bonniers eneste danske satsning for tiden. Den svenske koncern står også bag det nye danske forlag Gutkind, som gik i luften ved årsskiftet.

Bookbeat gik i luften i Sverige i 2015 og tjenesten er efterfølgende blevet rullet ud i blandt andet Finland, Storbritannien og Tyskland. Tjenesten melder sig på et dansk marked, hvor en række aktører som Nextory, Mofibo og Saxo Premium allerede er tilstede. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.