TOP

Biblioteksdirektør: “Der er brug for flere debatter om kultur på Folkemødet”

Kommentar: Folkemødet er efterhånden så overbefolket af folk, at der næsten ikke er plads til flere folk, hvilket vel egentlig er et udtryk for folkelighed. Alligevel oplever jeg ofte folk, der ikke har været på Folkemødet, der udtrykker, at de synes der mere elite end folk. Udfordringen er derfor hvordan man inkluderer der der ikke er med og  favner endnu bredere, samtidig med man skaber plads til både begejstring og flere folk.

Jeg tror Folkemødet har ramt en tendens i tiden, hvor folk vil møde folk, snakke med folk, se folk og opleve alt det der sker, når folk er sammen. En oplevelse man også kan få, når man deltager i landets mange festivaller, hvor det ikke kun er musikken der fylder, men også debatter og samtaler, som på moderne dansk kaldes talks, hvor folk deltager i kvalificerede snakke. Kulturen har i den grad indoptaget debatten og eksperimenterer med at udfolde formerne for demokratisk samtale, som modvægt til den medieskabte konfliktunderholding vi oplever i primetime TV eller i den nys overståede valgkamp.

Man kan kalde det fællesskab!

Samme tendens oplever vi på folkebibliotekerne, og ikke kun til enkeltestående events, men hver dag på landets 350 biblioteker. Her oplever vi også folk søge fællesskabet med kulturen som ramme, og som modvægt til alle de digitale formidlingsformer. Her søger folk sammen for at opleve og snakke sammen. Selvom folk låner færre fysiske bøger, men til gengæld henter digitale lyd- og e-bøger, så kommer der stadig flere besøgende på bibliotekerne. Både for at mødes i rummet, deltage i de mange arrangementer eller selv skabe fælles aktiviteter. 

Alt det som på tre dages Folkemøde er sat i system, og hvor der også stadig kommer flere deltagere. Alligevel oplever jeg stadig folk, som siger at folket er fraværende. Men den holder altså ikke, der er nemlig rigtig mange helt almindelige folk som bare er interesseret i at vide lidt mere og som ønsker at indgå i samtalen. Også sådan én som mig, der godt nok er på arbejde som debattør og arrangør, men i langt størstedelen af tiden på Folkemødet, er jeg jo også bare en af folket som går rundt og deltager i de andres samtaler, ligesom alle de andre tusinder, som er på Bornholm.

Man kan kalde det demokrati!

Hvis der skal lidt malurt i bægeret og der skal der jo tit for at holde smagsbalancen, så kan jeg være rigtig ked, at at så mange fra kultursektoren vælger ikke at deltage særligt aktivt på Folkemødet, fordi de vælger at prioritere deres få ressourcer på Kulturmødet på Mors. Tidligere har vi fra kultursektoren haft flere scener, hvor vi satte fokus på kulturens rammevilkår blandet med en masse oplevelser. De kulturelle oplevelser er der stadig flere af på Folkemødet, mens der er betydelig færre debatter om kulturens rammer. 

Fra bibliotekerne deltager vi både på Kulturmødet og Folkemødet. Jeg synes det er fantastisk at gå i dybden med de kulturelle debatter med de andre kulturaktører på Kulturmødet, men i bibliotekerne prioriterer vi stadig Folkemødet rigtig højt, da der her er mulighed for at diskutere kulturens rammevilkår med andre politikområder. På Folkemødet kan man f.eks. være i dialog med Dansk Industri og pludselig opnå en fælles forståelse af kulturens betydning for vækst. Det kræver jo at man er tilstede og indgår i dialogen med folk fra andre sektorer. De brydninger kommer ikke hvis kulturen ikke byder ind eller isolerer sig selv på sine egne øer. Der er brug for både de mere interne debatter og de brede med andre interessenter, så fra mig skal lyde en opfordring til alle kulturfolkene om at skabe flere debatter om kultur på Folkemødet.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test