TOP

Bestyrelsesformand sætter sig i direktørstolen for succesfuld revy

På blot fire år har Odense Sommerrevy markeret sig som en af de mest succesfulde historier inden for en genre, der ellers de senere år har været voldsomt udfordret.

I 2018 spillede revyen for fulde huse og i år har revyen, der er skabt og ejet af skuespilleren Lars Arvad, sat rekord på såvel indtjening som omsætning med 26.000 solgte billetter hen over sommeren.

Nu sker der der en rokering revyens ledelse. Fra 1. januar sætter den hidtidige formand for revyen, Jani Lykke Methmann, sig i stolen som administrerende direktør, oplyser hun via LinkedIn. Lars Arvad får titel af revydirektør og overtager samtidig formandsposten efter Methmann.

“Lars tager sig af alt det kunstneriske og jeg af det administrative og kommercielle. Sammen med den øvrige del af organisationen, de frivillige og ambassadørerne for Odense Sommerrevy ser jeg frem til en utrolig spændende videreudvikling af Odense Sommerrevy og relaterede aktiviteter,” lyder det fra den nye direktør.

Jani Lykke Methmann er tidligere direktør i Arbejdsgiverne og har senest  været administrerende direktør i Væksthus Syddanmark. Hun har været bestyrelseformand for Odense Sommerrevy siden starten i 2015.  

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test