TOP

Besparelser æder dansk kultur op bid for bid

Kommentar: Regeringen vil fjerne omprioriteringsbidraget for Kulturministeriets videregående uddannelser. Det er meget positivt, for uddannelserne sikrer, at vi også i fremtiden vil have kompetencerne til at skabe levende kulturområder, der kan tilbyde danskerne underholdning og nye indsigter.

Desværre står museer, arkiver og biblioteker og hele det øvrige kulturområde til fortsat at skulle finde to procent af deres bevilling til omprioritering. Danmarks historie bliver så at sige spist med to procent hvert år, og det gør ondt på kulturinstitutionerne og deres meget engagerede medarbejdere.

Tallene taler deres tydelige sprog. Siden 2015 har omprioriteringen skåret på kulturområdet, og i dag har kulturinstitutionerne mere end 300 millioner kroner mindre til at lave udstillinger, afholde koncerter og bevare og forske i den danske kulturarv om året, end der var i 2015.

Vigtigt mødested for danskere

En forsat besparelse på kulturområdet vil ramme driften og kerneopgaverne hos kulturinstitutionerne. Det er et problem, for en solid forståelse af dansk kultur giver danskerne et fælles grundlag, som gør folk i stand til at være nysgerrige uden at miste retningssansen i en konstant foranderlig verden. I en tid med globalisering og enorme samfundsforandringer er der stor brug for høje ambitioner for kulturområdet.

Kulturinstitutionerne er et vigtigt mødested for danskerne, hvor vi møder hinanden på tværs af kulturelle og sociale skel. Fortsætter besparelserne på kulturinstitutionerne, vil det blive endnu sværere at fungere som lokale kulturcentre for alle dele af befolkningen. Der bliver et mindre økonomisk råderum til at søge nye veje til dialog med befolkningen, og der er en risiko for, at institutionerne vil komme til at fokusere på de lavthængende frugter, når der skal tiltrække betalende gæster. Det vil sige de borgere, der allerede er flittige kulturbrugere.

Lokal forankring risikerer at forsvinde

Et godt eksempel er her i Nordjylland, hvor museerne er stærkt forankret i det lokale miljø og er med til at fastholde kulturen som noget, vi er stolte af.

Kystmuseet, hvor jeg selv arbejder, dækker blandt andet tre købstæder og op til 600 års historie. Det er denne lokale forankring, som risikerer at forsvinde, når der fra staten skæres på kulturen år efter år. Den lokale nordjyske historie med havet og kysten som livgivende omdrejningspunktet risikerer at forsvinde ud i globaliseret hav uden lokal reference. Sådanne eksempler findes rundt i hele landet.

Konsekvenserne af besparelserne kommer til udtryk på forskellige vis. Nogle steder er det som færre og mindre ambitiøse udstillinger, andre steder er det færre forskere til færre forskningsprojekter. Der er også udfordringer med tilfældig indsamling af genstande fra vores egen tid og manglende midler til at vedligeholde bygninger og sikre vores uvurderlige fortids genstande.

 Der er et massivt behov for, at politikerne prioriterer kulturområdet. Det skal  starte med, at besparelserne stopper allerede på næste års finanslov, og at vi får nye ambitioner for dansk kultur, kulturarv og kulturformidling. Et rigt kulturliv skaber fællesskab og tryghed – en uvurderlig værdi i en verden fuld af forandring.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk. 

Formand for Landsklubben Forskning og Formidling i Dansk Magisterforening, der organiserer akademisk ansatte ved blandt andet arkiver, biblioteker og museer.

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test