TOP

Anden bølge: Har skønheden noget at gøre med Helvede?

Kommentar: Den dag i begyndelsen af året, hvor jeg købte et løbebånd, fik jeg også en vægt. Foran den placerede jeg et kæmpestort foto, som minder mig om de gode gamle dage og giver mig en motivation til at forbedre min kondition. Selv efter adskillige måneders anstrengelser og ofre, troede jeg stadig, at den ydre skønhed kunne opnås billigt og komfortabelt derhjemmefra.

Nå, jeg tog fejl. Jeg tabte kun nogle få kilo, mit hår blev gråt, og jeg er på tærsklen til 35 år. Jeg er, som Dante i sin tid ville have sagt, i midten af mit livs rejse. Bag mig er et liv med nogle få forhindringer, og foran mig yderligere et mål. Men en håndfuld aske i mine øjne slører nu mit syn. Hvor er jeg havnet?

“Du er i den anden cirkel!” siger en tordnende stemme.

Jeg kan ikke tro det. Jeg var overbevist om, at skønheden som gudernes budbringer på jorden gennem kunst, kunne redde os alle fra en anden bølge.

Velkommen til Inferno

Jeg har en avis med mig, og jeg læser i den for at forstå noget mere: Datoen er i dag, men titlen er anderledes. Et tjek mere på Google Map: ”Geolokation”.

Den automatiske stemme annoncerer: “Velkommen til Inferno!”

Mens jeg bladrer i avisen, dematerialiserer siderne sig til aske. Jeg ringer til kundeservice for at klage, eftersom jeg bestilte et fuldt abonnement, både fysisk og med e-læserservice, og derfor forlanger jeg, at den samlede pris skal refunderes. En mand svarer, mens han undskylder for den utilstrækkelige service i hele 2020, at hvis jeg ønsker det, kan jeg komme til at se de politikere, som jeg ville læse mere om, hvis jeg går længere ned, fordi de er placeret i den nederste del.

“Undskyld mig? Antyder du, at politisk aktivitet i sig selv åbner porten til Helvede?” 

“Selvfølgelig ikke,” siger manden fra den anden ende af telefonen med en elsket stemme.

“Hvilken medarbejder taler jeg med?”

“Mit navn er Virgil.”

Navnet lyder bekendt for mig, men jeg har ikke tid til at undersøge det, mens han fortsætter:

“Helvede er brolagt med gode intentioner, men de er ikke tilstrækkelige til at redde en selv, og heller ikke undskyldningerne. Det er ikke tilstrækkeligt at dedikere tid til samfundet, ens dedikation skal være både oplyst og ægte.”

Politikere i Helvede

Samtalen slutter på dette tidspunkt. Telefonen bliver meget varm, mit øre brænder, og jeg besvimer bedøvet af smerte. En syngende stemme resonerer i en megafon gennem Helvedes ild og flammer og får mig op på benene igen. 

“I dag er nye syndere kommet ud, pas på din mund! De er lystige! Hej, jeg er Minos.”

Og han rækker sin hånd ud mod mig. Jeg holder mig to meter væk fra ham som en ny automatisk distancering. Jeg har endda glemt min maske derhjemme, men han overbeviste mig om ikke at bekymre mig, fordi i Helvede er der ikke de samme regler, som på Jorden.

“Jeg er den djævelske dommer, som hører tilståelser fra de forbandede og bestemmer, hvilken cirkel, de skal gå ind i. Hvor skal jeg sætte dig hen, bro?”

“Jeg er … en tidligere politiker, men jeg ved ikke, hvorfor jeg er kommet her.”

“Det her er rækkerne for syndere, som er blevet fjernet fra politik. Er du en af dem?”

Jeg kan se, at det ville blive meget vanskeligt at bekende for ham min sande natur som kunstner, at jeg bare var en falsk kandidat, at jeg tabte valget, som jeg ikke tabte i virkeligheden, fordi det var designet som en del af en forestilling etc.

I mellemtiden annoncerer Minos nogle navne. Efter hvert navn begynder en klynkende stemme at bede om barmhjertighed i håb om at bevæge ham til medfølelse. Politikerne råber og sværger. Jeg ser to eller tre ansigter i det fjerne, som for nylig er ankommet. Jeg er ved at genkalde mig deres navne, men jeg bliver overvældet af nye skrig og tårer.

Vågner af drømmen

Jeg befrier til sidst mig selv fra Minos, før jeg bliver døv, og en kvinde, som synes at være Linda, min partner, redder mig sammen med Virgil gennem et videoopkald. De sender mig instruktioner til at lave ørepropper lavet af spyt og aske, som neutraliserer politikernes stemmer, når de når til et vist antal decibel (eller løgne eller løfter).

For mine ører er det endelig en lettelse efter den brændende telefon. Minos er ved at nå mig med sin megafon for at sende mig længere ned i det dybe Helvede med de andre, lige da jeg vågner op af drømmen.

Jeg ser mig selv sidde ved skrivebordet med åben computer, som viser hjemmesiden på den store avis. Denne gang er titlen korrekt, lykkeligvis faldt jeg bare i søvn. Jeg læser om nye politiske skandaler, som eskalerer, en forestående lukning af teatre i Europa, nyt stigende antal af smittede mennesker overalt i verden, millioner af mistede jobs på grund af virussen, en vaccine forventes klar til …

Jeg lukker computeren og fortryder, at jeg vågnede op. Jeg tænder for radioen. Jeg går op på løbebåndet og aktiverer løbeprogrammet. Skønhed frem for alt!

Jeg anstrengte mig også denne gang, men med mindre overbevisning end i marts. Jeg er ved at gå ned, da radioen begynder at spille AC/DC’s ‘Highway to Hell’. (Fy for satan!) Hellere løbe i Helvede end dase i Himlen, tænker jeg. Nedtællingstimeren starter …

3, 2, 1
Godt nytår.

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Kunstner og kunstnerisk leder af performancegruppen Divano Occidentale Orientale (DOO) samt Det Flyvende Teater.