TOP

Alex Ahrendtsen vender tilbage til Folketinget – overtager igen posten som DFs kulturordfører

Efter over et halvt års fravær vender Alex Ahrendtsen tilbage til sit arbejde for Dansk Folkeparti på Christiansborg, skriver fyens.dk.

I december måned sidste år blev Ahrendtsen sygemeldt fra sit arbejde på grund af stress. Først forlød det, at han derefter ville vende tilbage i midten af januar, men sygemeldingen blev forlænget og først nu vender han så tilbage, når Folketinget åbner 1. oktober.

Under sygemeldingen har partifællen Pernille Bendixen vikarieret for Alex Ahrendtsen og varetaget hans ordførerskaber. Blandt andet har hun siddet som partiets kulturordfører under de svære forhandlinger omkring hjælpepakker og restriktioner på kulturområdet som følge af coronakrisen.

Pernille Bendixen bekræfter overfor fyens.dk, at hun overlader både ordførerskaber og posten i Folketinget til sin partifælle pr. 1. oktober. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk