TOP

Aalborg Kommune klar med hjælpepakke – knap halvdelen skal gå til kulturområdet

Politikerne i Aalborg Byråd har mandag besluttet at etablere en genopstartspakke på 15 millioner kroner, der skal hjælpe en række brancher og udsatte borgere. Det skriver Nordjyske.

“Hvis vi kigger ud, så er vi i den situation, at der er rigtig mange af vores erhverv og kulturinstitutioner, der er hårdt ramt. Altså restaurationsdrift, detailhandel, kulturinstitutioner og de unge kunstnere, der har været vant til at kunne komme ud at optræde, de er enormt pressede,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til avisen.

Knap halvdelen af midlerne er målrettet kulturområdet. Fem millioner kroner skal gå til kulturinstitutioner, mens to millioner kroner skal gå til unge kunstnere og talenter.

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Skriver og redigerer nyheder, kommentarer, analyser og baggrundsartikler om alt inden for kulturbranchen. Skriv til mig på birgitte@kulturmonitor.dk med alle former for input, der kan være med til at gøre Kulturmonitor til Danmarks bedste kulturmedie.