TOP

Åbent brev til Joy Mogensen og Michael Bojesen: Hvordan forestiller man sig, at MGK-centrene fremover skal kunne uddanne musiktalenter i hele landet? 

Åbent brev til kulturminister Joy Mogensen og leder af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Michael Bojesen:

En ny model for tildeling af midler til Musikalsk Grundkursus (MGK) er netop sendt i høring. Modellen gør grundlæggende op med den tidligere fordeling til MGK-kurser. Projektstøtteudvalget for Musik har nu foreslået en nøgle, hvor studiepladser i fremtiden fordeles efter indbyggertal.

Det betyder, at midler flyttes fra land til by.

Som tidligere medlem af projektstøtteudvalget ved jeg, at der i en del år har været lobbyet fra MGK-kurserne i de store byer for at få tildelt flere studiepladser. Når dette lobbyarbejde kun i mindre grad er lykkedes, skyldes det netop ønsket om, at talent skal kunne findes og ikke mindst komme til senere gavn i alle dele af landet. Storbyerne har udover MGK mangfoldige muligheder for talentudvikling via et stort og rigt musikliv. Det samme gør sig ikke gældende udenfor storbyerne.

MGK-kurserne er i sin tid etableret – med det første kursus i Holstebro – ud fra en tanke om, at talent ikke kun findes i storbyerne tæt på et konservatorium, men i hele landet, og at dette kræver en særlig indsats. Snart bredte MGK-tanken sig til alle landets amter. Tidligere lå den konservatorieforberedende indsats som forskole til konservatorierne, og man kan næsten ane en tilbagegang til fordums tider i den nye tildeling.

Centrene uden for de store byer straffes 

Det er tydeligt, at de tre centre, som ligger uden for landets fire store byer, og som samlet set står til at miste 4,5 millioner kroner, nu bliver straffet eller demotiveret i forhold til at udbrede kurset i deres område og motiveret til at centralisere. De har alle en større administration og har etableret flere lokalafdelinger for at tilgodese talentudvikling i et område med svag infrastruktur og med store geografiske afstande. Alligevel tilsiger den kommende model, at alle får samme beløb til administration uanset lokale konstruktioner, og dette belønner de steder, hvor man efter kommunalreformen har centraliseret og direkte nedlagt lokale MGK-afdelinger.

Den virkelige genistreg er dog, at udvalget nu udover det faste grundbeløb vil tildele studiepladser efter indbyggertal. Gæt selv hvordan det falder ud!

I en evalueringsrapport udfoldes uretfærdigheden i, at dette ikke for længst er sket, samtidig med at man forsikrer, at udvalget også fremadrettet ”anbefaler at man understøtter talentudvikling i alle dele af landet”, og at visionen er, at ”MGK-centret fremstår som kraftcenter i den region de virker i”.

Landets geografisk største MGK-center skal afgive pladser til København

København står ikke til store ændringer – og dog. Allerede før dette udvalgs tid blev Sankt Annæ begunstiget som selvstændigt kursus med den musikfaglige begrundelse, at det er vigtigt at støtte op om de talent-rugekasser, som vi kan se virker, og som ved en rigid ensartet tilskudsmodel ville tabe. Dette bakkede jeg i sin tid kraftigt op om, og det har man såmænd ikke ønsket at lave om (for det er jo der, vi alle sammen bor, ikke sandt?)

Derfor får København nu efter modellen to grundbevillinger, hvor eksempelvis MGK-Syd med tre afdelinger i Kolding, Esbjerg og Sønderborg skal nøjes med én. For lige at sætte trumf på udfolder man en statistik, hvor de tre sjællandske centre slås sammen til ét område. Begrundelsen er, at de alle bejler til samme befolkningstal, og så går det jo galt for modellen.

Dette resulterer i, at landets største MGK-center, MGK-Sjælland, der geografisk er mest udfordret, og som dækker området fra Kalundborg til Lolland samt Bornholm, nu skal afgive pladser til København.

Det tilsiger statistikken nemlig, og man fristes her til at citere Churchill, som sagde, at man aldrig skal tro en statistik, man ikke selv har manipuleret med.

I mit lokalområde kan vi se frem til de gode gamle dage, hvor det var langt vanskeligere at være musiktalent i Tønder eller Aabenraa end i en storby med et konservatorium.

MGK-Syd har ellers haft stort held med en decentral model. Og MGK-Syd leverer faktisk lige så mange kandidater til videregående uddannelser – nemlig over 50 procent af de studerende – som i København.

Men det er nok en saga blot. Taberen bliver ikke kun lokale musiktalenter, men også fødekæden til det danske musikliv.

Spørgsmål til Michael Bojesen og Joy Mogensen

På baggrund af det ovenstående har jeg nogle spørgsmål til henholdsvis Michael Bojesen og Joy Mogensen. 

Til leder af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Michael Bojesen:

  1. MGK har to sidestillede formål. Hvordan forestiller udvalget sig, at MGK-centrene fremover ligeværdigt skal udfylde den bundne opgave at ”uddanne musikudøvere og skabere, som kan deltage i og stimulere det regionale og lokale musikliv”, når vilkårene for centrene er så forskellige, men tildelingen kronemæssigt er ens?
  2. Hvilken musikfaglig vurdering ligger der i at benytte en model med studieplads per indbyggertal?

Til kulturministeren:

  1. Har Statens Kunstfond reelt set udspillet sin rolle i forhold til administration og bevillingsgiver til MGK, når det tilsyneladende ikke længere er det musikfaglige, der vægtes, men mere teknokratiske modeller, som ligeså godt kunne udføres af et embedsværk?
  2. Mener kulturministeren, at det er rimeligt, at MGK-centrene pålægges krav om at etablere et fælles sekretariat, og dermed pålægges opgaver, som tidligere har været udført af styrelsen og som rettelig burde ligge der?

Indlægget er en kommentar, der udtrykker skribentens holdning. Du kan sende forslag til kommentarer og debatindlæg på redaktionen@kulturmonitor.dk.

Edna Rasmussen er musikskoleleder i Aabenraa og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.