TOP

65 års unik filmhistorie bliver nu tilgængelig online

Et helt unikt indblik i dansk og international filmhistorie bliver nu tilgængelig digitalt. Filmmagasinet Kosmorama, der udkom første gang 1. oktober 1954, bliver nu tilgængeligt digitalt.

Det skriver DFI på deres hjemmeside.

I alt 239 trykte tidsskrifter blev det til frem til 2011, hvor printformatet på Kosmorama stoppede. Bagkataloget indeholder artikler om Carl Th. Dreyer skrevet af franskmanden Alexandre Astruc, kritik af Henrik Stangerup, interview med Truffaut, Erik Balling og Asta Nielsen for blot alt nævne nogle få blandt de i alt 3368 store og små artikler og anmeldelser.

Alt kan nu downloades som pdf eller til print på kosmorama.org. 

Journalist og redaktør på Kulturmonitor. Jeg skriver nyheder, debat, analyser og baggrundsartikler om kunst og kultur med fokus på branchen, forretningen og beslutningstagerne. Modtager meget gerne alle former for ris, ros, tips og kommentarer på lars@kulturmonitor.dk