TOP

34 ud af 87 nystøttede scenekunstprojekter arbejder med børn og unge som målgruppe

Blandt de 87 scenekunstprojekter, som Statens Kunstfond netop har valgt at støtte, er 34 af projekterne er enten helt eller delvist målrettet børn og unge.  

Ud af de 34 udvalgte scenekunstaktiviteter til børn og unge fremhæver Statens Kunstfond selv performancegrupperne Sisters Hope og Live Art Danmark.

Når Sisters Hope laver projekter, tager de ud til skoler og forvandler i en periode skolen til ’Sisters Academy’. Skolens lærere og elever skal nu fungere i et fremtidigt univers, hvor poesi, sansning og æstetik betyder mere end logik og rationel tænkning.

Performance gruppen Live Art Danmark tager også børnene ud af deres vante rammer, når de afholder deres festivaler. Gennem leg får børnene lov til at skabe deres eget samfund med deres egne love og regler. De får lov til at afprøve at gøre det, de voksne gør, men på deres egne præmisser.

Tre perspektiver i arbejdet med kunst til børn og unge

Det er ikke kun af lyst, at Statens Kunstfond sætter fokus på at udbrede mere scenekunst til børn og unge, de har en lovbestemt forpligtelse i forhold til, at der generelt bliver produceret og formidlet kunst til børn og unge.

I den henseende har Statens Kunstfond fastsat tre perspektiver, de arbejder ud fra: at børn og unge får en oplevelse af, at kunsten har en relevans for dem i deres liv og deres hverdag, at børn og unge skal opleve en udvikling i mødet med kunsten og til sidst, at alle børn og unge skal have adgang til kunsten uafhængigt af deres kulturelle baggrund og geografiske forhold.

De andre ansøgere og støttemodtager kan ses nederst i dette referat fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.

Jeg skriver nyheder og større artikler om alt inden for kulturbranchen. Kontakt mig gerne med tips og idéer på natalie@kulturmonitor.dk

Ny abonnent? Bestil abonnement

Log ind test